Nye børn – nye værdier.

graes

Ingen tvivl om, for mig, at meditation/mindfullness er et af de redskaber, der skal anerkendes og indføres som daglig praksis, i vores børns skoleliv. Det handler bl.a. om, at vi som samfund, revurderer vores værdier, struktur og forestilling om det gode børneliv. Vores børn lærer os, at vi er i en ny tid med nye værdier og andre behov og det er ikke børnene, der skal tilpasses rammerne, men rammerne, der i en dynamisk proces, må omdefineres ud fra en ny tid med nye grundvilkår, sande værdier og en hensigtsmæssig udvikling.

På min søns skole havde de tema-uge, hvor de startede dagen med en daglig meditationsstund, inden undervisningen gik i gang. Det er desværre et stykke tid siden, og ikke hverdag. Men jeg vender igen og igen tilbage til, hvor vigtigt og gavnligt et redskab det er, og jeg drømmer om en stille revolution.

At gøre meditation og praksis af mindfulness, til en daglig del af vores børns skoleliv. At sætte fast tid på skemaet med fokus på at øve sig i at observere tanker, finde ro, i at opnå konstruktive måder at forholde sig til følelser, i at øge nærvær og opmærksomhed på de gode ting i livet, og i at styrke den sociale, åndelige og etiske forståelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *