Kassetænkning og “Særlige Sensitive”

 

k1

Tidligere skrev jeg et opslag og brugte betegnelsen ‘særligt sensitiv’. Jeg skrev også at jeg mener man ikke skal stigmatisere og putte i kasser. Det er en svær balance at sætte ord på og sprede kendskabet omkring de her egenskaber og karakterer, uden samtidig at fodre forestillingen om ‘dem’ og ‘os’. Uden at putte i kasser. Uden at adskille og stigmatisere.

 

Nogle har de og de karaktertræk, nogle har de specifikke egenskaber frem for andre, og nogle har de og de styrker og udfordringer. Det er i det at nogle sammenfaldende træk, hos en gruppe mennesker der er mindre end flertallet, at kassetænkningen sniger sig ind. Og med det også risikoen for at forstærke forestillingen om, at en bestemt gruppe er forkert, og skal tilpasses normen og rammerne.

 

Ved at bruge betegnelsen ‘særligt sensitiv’, vækker vi samtidig mange forskellige fordomme og holdninger til hvad begrebet egentligt dækker. Der findes så mange forskellige udlægninger og forståelser for det at være ‘særligt sensitiv’, og allerede i ordet ‘særlig’ ligger en stor adskillelse. For i virkeligheden er vi alle ens. Vi rummer det samme – det træder bare forskelligt frem. Også blandt de mennesker hvor sensitiviteten er mere fremtrædende.

 

Det er min oplevelse at egenskaber som dybere følsomhed, sanselighed, større omtanke og modtagelighed, – bliver mere og mere udpræget, og presser på for at blive hørt i os mennesker. Det åbner sig mere og mere op i os, og de nye børn kommer med det. De viser os at det er på tide, at vi anerkender de styrker og ser vigtigheden i at udfolde et nyt grundlag for vores måde at se, og være i verden på.

 

Måske skulle vi – istedet for at påpege forskelligheden, kasserne og hvordan vi skiller os ud, i virkeligheden snakke mere om at definere og betegne de rammer, det menneskesyn og samfundsstruktur der er nødvendigt. Snakke om diversitet og rummelighed. Snakke om hvad tiden mere og mere peger på af nødvendige værdier, styrker og kvaliteter. Hvad vi i virkeligheden ønsker af livet, os selv og hinanden. Hvad vi ønsker for vores børn. Og hvordan vi bedst skaber et fundament, der fordrer lige netop det. 

 

I kærlighed

Kamilla

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *