Herfra kan vi elske, dele og gro.

bryllup klippe

Jeg mærker en form for flydende tilstand i tiden. Hvor vi fra at forholde os til at have vores forståelse og tryghed i ydre definitioner, rammer og relationer – lige så stille og sikkert, når frem til at have holdepunkt i os selv i stedet.

Ved at begynde at skifte fra den gamle tilstand – udgangspunktet for at være i livet – følger naturligt en usikkerhed, og når vi mærker den, er en nærmest spontan reaktion at lukke vores hjerter i. I frygt over at forholde os reelt til de ydre rammer og forventninger vi har skabt, som vi lever i og som vi ellers har fundet mening og tryghed i. Når vi forholder os til det, og begynder at gøre op med hvad det kommer af – så kan det føles så uendeligt usikkert. 

Samtidig kan det umiddelbart føles som om, at forandringen går imod mange af de værdier vi har. Det kan virke egoistisk eller ensomt – uden for fællesskab og uden behov for at dele. Men ved at vi formår at holde vores hjerte åbent, – oplever jeg at det modsatte der sker. Vi kommer til at stå i os selv med en større dybde og sandhed. Vi kommer til at se mere klart på vores rammer og relationer, og forholder os til dem fra et mere ærligt sted. Ikke afhængigt af dem – men fra et balanceret og kærligt sted i os selv, hvor vores styrke og tillid kommer indefra. Og vi kan være i relationer med et reelt, frit, ønske om at dele. Vi kan vælge hinanden til, fra et reelt udgangspunkt. 

Det er ikke i sig selv et mål, at ’nå frem til forandringen’. Hvor kliche-agtigt det end kan lyde, så oplever jeg at gaven er at se skiftet i øjnene og være med det. Her kan vi løbende få erkendelser om os selv og livet – om vores identitets bevægelse og om altings bevægelse. Og jeg tror at det vil være en fortsat tilstand på vores vej fremover, med højere bevidsthed. At det vil være på en måde, som i perioder vil føles mere eller mindre flydende, mere eller mindre udfordrende. Og ikke længere så definerbart.

Balancen og trygheden skal derfor findes i os selv. Her kan vi trods det udefinerbare, læne os ind i tillid til at vi alle er en del af det samme, og at vi alle er forbundne. At vi står i os selv hver især, men ikke er alene. Og at vi dermed i større tryghed, kan være i vores liv fra et mere smidigt og mere autentisk udgangspunkt, inde fra. 

Herfra kan vi elske, dele og gro.

<3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *