Hvil i Dig Selv – Healing

Per Mygind og jeg har lavet en healingsvideo, hvor vi åbnede intuitivt og lod healingen forme sig herfra.

Videoen hedder “Hvil i dig selv” og er en gratis healing, til alle, som føler sig tiltrukket.

Her er et uddrag af tilbagemeldinger vi har modtaget:

’Jeg mærkede healingen forskellige steder i kroppen, kom ind i mit hjerterum og faldt hen til sidst. Føler mig mere tilstede i mig her bagefter.’


’Jeg mærkede min indre uro og rastløshed pga. for lidt søvn roligt lagde sig og blev afløst af ro og tilstedeværelse. Det arbejdede både i behovsområde og hjerte og solar plexus. Jeg nåede ikke at høre det helt til ende, fordi jeg faldt i søvn, men her bagefter føler jeg mig rigtig godt tilpas i mig selv med glæde og overskud.’


’Jeg mærkede energien så fint hvor I guidede mig hen, og hvordan den bredte sig ud i hele mig. Undervejs blev jeg urolig, og på trods af uroen faldt jeg i søvn. Her bagefter føler jeg mig fredfyldt, på trods af, at jeg er mærket af de heftige energier der er for tiden.’


’Jeg var meget langt væk undervejs, blev bragt stille tilbage når en af jer sagde noget og så væk igen. Her bagefter føler jeg mig mere samlet i mig selv. Jeg føler jeg har fået større indre kontakt og at jeg vil have lettere ved at stå fast i mig selv.’


’Jeg prøvede healingen i går, mens mit alarmberedskab var ret meget oppe at ringe. Jeg mærkede det som en virkelig fin og mild/blid healing.’

 
’Jeg havde svært ved at definere hvad healingen gjorde for mig mens jeg lyttede/ tog imod. I dag mærker jeg at den helt særlige ro og fred, som I sammen udstråler, mærkes indeni mig. Eller mere præcist, at min ro og fred har indtaget yderligere terræn, så jeg nu nemmere registrerer og reagerer på mine behov. Det vil sige at min selvvedligeholdelse er forbedret.’

Du kan se videoen vis vores fælles hjemmeside:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *