Herfra kan vi se

Vi har vidt forskellige opfattelser af virkeligheden og sandhedsværdien i f.eks. at det er vigtigt at følge med i nyhederne, væsentligt at have en opsparing eller selvfølgeligt at ville arbejde med selvudvikling.

Men også i meget større perspektiver omkring ånd, tro, liv og død – afspejler vores virkelighed og vores sandhed, sig forskelligt. Den opleves, defineres, og skabes dermed forskelligt af os hver især. Og den enes sandhed er ikke mere berettiget end den andens.

Det er naturligt at vi søger fællesskaber hvor vi tilnærmelsesvis kan mødes i den samme virkelighed, den samme overbevisning, – men vi glider nemt ind i bestemte præmisser for, hvad der så er sandt eller ej. Det er umiddelbart trygt og bekræftende med enighed om dét, men det kan samtidig begrænse os i nye erkendelser og i at udvikle os. Vi møder usikkerheden på det at flytte vores sandhed, og søger tilbage til enighed i fællesskabet. Men som jeg ser det findes der ikke en entydig og fællesgyldig sandhed.

Udfordringen er også, at vi – i at ville hinanden det bedste, – nemt kommer til at danne en forventning om, at de erkendelser vi får og den sandhed vi ser, er lige så gældende for den anden. Vi danner definitioner på hvad der er sandt, og hvordan virkeligheden ser ud. Jeg tror det ligger i vores natur, og det er meget logisk for bedre at kunne forholde sig til livet. Men vi mister nemt ydmygheden. Vi mener at kunne se, at den anden ikke ser.

Og vi mister perspektivet i, at vores sandheder er lige gyldige og lige berettigede i en virkelighed, hvor vi løbende møder livet fra et nyt sted med stadigt nye erfaringer, indsigter og perspektiver.

I min virkelighed må vi derfor bevare ydmygheden for den andens sandhed og anerkende hinanden. Anerkende styrken i at vi kan stå autentisk i os selv hver især, ud fra hvor vi er lige nu. Og herfra kan vi udfolde os. Herfra kan vi lade os inspirere. Herfra kan vi se ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *