Jeg er taknemmelig over at have fået denne fine tilbagemelding:
”Jeg har haft stor glæde af fjernhealing af Kamilla. Jeg har haft generende smerter over lænden i en lang periode, og kontaktede Kamilla som fjernhealede mig. Smerterne forsvandt og jeg er ikke i tvivl om hvem jeg skal kontakte hvis jeg får problemer igen. Jeg har anbefalet Kamilla til andre, som også har haft stor gavn af hendes fjernhealing.
De bedste anbefalinger,
Dorthe Bjørn”
Når jeg giver fysisk healing går energien direkte ind og healer på både symptomet og årsagen, og den igangsætter og støtter din egen selvhealingsproces.
Jeg har erfaring med, at behandlingerne fysisk kan smertelindre, opløse blokeringer, genopbygge/omstrukturere på celleplan, samt genskabe og afbalancere energi-gennemstrømningen i din krop.
Når vi har smerter, er syge eller vores fysiske system på andre måder er overbelastet, så falder vores energifrekvens. Vores system overkompenserer og drænes, og det gør os så igen yderligere udfordrede. Ved at løfte energifrekvensen bliver også dit fysiske system i stand til at indeholde mere lys, bære en højere frekvens og derved opnå større mulighed for at bryde cirklen.
Er du i anden behandling – psykologisk, medicinsk, fysiologisk – vil jeg altid anbefale at du fortsætter i det forløb, og bruger healingen som støtte til din proces i behandlingen.
Fysisk healing kan gives både ved direkte kontakt og som fjernhealing.