Lidt om mit samarbejde med Per Mygind

Ny Tids Healing og Energiarbejde v/ Kamilla Landsholt og Per Mygind

Hvad er det der sker, når vi er to, der giver healing? Mulighederne vokser! Hvis vi ser to healere som to farver, så bliver de to sammen, ikke bare to farver. Der er mulighed for at skabe nye nuancer og toner imellem også. Så opstår det vi kalder det fælles tredje.

Fordi vi kender hinanden godt og har arbejdet meget sammen, så vil du ikke opleve det som en konkurrence i energien, men som et fælles rum vi skaber, hvor vores fælles ønske altid vil være det højeste og bedste for modtageren af healing.

Det fælles rum vi skaber, har vi udforsket i energien og fået undervisning i af Hvide Ørn/White Eagle. Vi har set, hvordan vi dynamisk giver plads til hinanden og tager forskellige roller i rummet. Vi har set at vi ikke kæmper om den samme plads. Og vi har mærket at vores forskellige bidrag arbejder sammen og giver en særlig støtte til modtageren.

Ønsker du at booke tid til session eller har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg tilbyder også stadig sessioner 1:1.

💜

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *