Life Force Enligtenment (LFE) er en stabiliserings-energi, som i 2011 blev hentet på Montsegur-bjerget i Frankrig af Marianne Lane og en gruppe danskere, og er en sammensmeltning af energier, der har til formål at bringe balance i vores energisystem. Healingen videregives altid med jordens lys, som derved forankrer energien i dig.
LFE stabiliserer det menneskelige system og gør det robust i forhold til at bære de mængder af lys og bevidsthed, den højere frekvens, der kommer til os i den nye tid.
Når vi ændrer frekvens, kan det ind imellem føles overvældende, og vi kan blive bragt ud af balance. Healingen hjælper dig i tilvænningsprocessen og støtter dig i dine åbninger og udvidelser.
LFE er derfor både en hjælp til at stabilisere dine celler, dit immunforsvar og energetiske balance, – og til at bære de højere frekvenser i kroppens bevidsthed.